Nic. Christiansen Gruppen A/S opkøber Sondrup Bilcenter

Udmelding fra Ole Sondrup, Adm. direktør i Sondrup Bilcenter

Sondrup Bilcenter følger med konsolideringstendenserne i Danmark.

Bilmarkedet for retail-bilforretninger er i stor forandring for tiden – og vil indenfor de kommende par år givetvis være meget forandret i forhold til i dag.

Sondrup Bilcenter følger med konsolideringstendenserne i Danmark – og har derfor lavet aftale om, at blive en del af en større koncern i fremtiden.

Dette indebærer, at vi i fremtiden vil blive en del af Nic. Christiansen Gruppen. De nærmere omstændigheder omkring salg af biler forventes afklaret indenfor den nærmeste fremtid.

Aftalen skal godkendes af konkurrencestyrelsen inden den kan føres ud i livet. Vi forventer, at dette vil ske i slutningen af efteråret 2025.

På eftermarkedet vil vi gerne bibeholde vores eksisterende bilmærker og vores trofaste kunder der kører Renault, Dacia, Nissan, Volvo og Polestar. Vi forventer at have dette endeligt afklaret i løbet af efteråret 2025.

Undertegnede har aftalt ansættelse hos Nic. Christiansen Gruppen og bliver en del af forretningen i Viby i fremtiden.

Jeg glæder mig til at udvikle forretningen sammen med Nic. Christiansen Gruppen og med mit stærke team af medarbejdere.

Med venlig hilsen
Ole Sondrup
SONDRUP BILCENTER

MENU